25-årig dansker stukket ned af to russere

En 25-årig dansk turist er natten til fredag blevet stukket ned af to russiske mænd i Thailand. Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau.

– Borgerservice kan bekræfte, at en dansker er blevet hospitalsindlagt efter et knivoverfald i Pattaya. Pårørende er blevet underrettet af offeret selv, lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

Knivoverfaldet skete foran et populært hotel i kystbyen Pattaya, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger er danskeren hårdt såret af stik i højre side af brystkassen og den venstre arm. Han er dog ved bevidsthed og kan allerede stå oprejst.

– Jeg er begyndt at gå lidt omkring, siger den unge mand til avisen.

Overfaldet blev ifølge thailandske medier set af flere forbipasserende, men ingen af dem kan give en forklaring på, hvorfor det skete. Ifølge offeret selv blev han stukket, fordi han ikke ville give sine penge til to russiske turister. Det udviklede sig voldsomt. Og så syntes de åbenbart, de skulle stikke mig ned, siger han til Ekstra Bladet fra Pattaya Memorial Hospital.

Læs nærmere på:
– Ung dansker stukket ned i Thailand (Ekstra Bladet)
– Danish Man Attacked By Russian Teenagers (Pattaya Daily News)
– Danish Man stabbed during attack by two Russians in South Pattaya (Pattaya One)

Del budskabet

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*