Pattaya’s navn stammer fra Phraya Tak (senere kendt som Kong Taksin den Store) og hans tilhængeres march fra Ayutthaya til Chanthaburi lige før tabet af Ayutthaya Kongeriget ved den burmesiske invasion i 1767.
Da Phraya Tak’s hær ankom i nærheden af, hvad der er Pattaya i dag, mødte hans tropper Nai Klom’s tropper som forsøgte at afskære vejen. Når de to ledere mødtes ansigt til ansigt, var Nai Klom imponeret af Phraya Tak’s værdighed og hans hær strenge disciplin og overgav sig dermed uden kamp. Det sted, hvor de to hære mødte hinanden er senere blevet kaldt Thap Phraya, hvilket betyder Hæren af Phraya. Dette blev senere igen ændret til Phatthaya, hvilket betyder ‘vinden blæser fra sydvest til nordøst i begyndelsen af regntiden’. I dag er skrivemåden for navnet blevet forenklet til Pattaya.
Før 1950’erne, var Pattaya blot et stille fiskerleje langs Den Thailandske Bugt. Den halvmåneformet bugt var kun befolket med et par både og strandskure, hvor beboerne boede. Når beboerne i Bangkok og en håndfuld af de tilstødende soldater begyndte at bruge deres weekender i Pattaya i løbet af 1960’erne, begyndte denne strandby at ændre sig til en stor badeby-destination.
I de tidlige dage, kom kun få af de mere velhavende Thaier til Pattaya for at nyde havet og sandet, som på daværende tidspunkt stadig var rent og uberørt. De købte små strandhytter til overnatte i i weekenderne og deres tilstedeværelse tilskyndede de lokale til at åbne lidt fiskerestauranter. Men kort efter deres ‘opdagelse’ af Pattaya, bragte krigen i Vietnam et helt andet publikum til de rolige strande.
Det hele startede, da en gruppe på 500 amerikanske soldater udstationeret på militærbasen i Korat blev kørt til Pattaya den 29. juni 1959 for at hvile og slappe af i en uge. De lejede adskillige huse i den sydlige ende af stranden af den fremtrædende thailandske, Lord Sunthorn og dermed åbne Pandoras æske for den søvnig fisker landsby. På trods af deres korte ophold, havde soldaterne en dejlig tid på stedet og nød opholdet. Rygtet spredtes blandt andre amerikanske soldater stationeret i regionen, og Pattaya blev hurtigt et varmt alternativ til storbyen Bangkok.
Allerede før starten på Vietnam-krigen, havde amerikansk soldater sat Pattaya på landkortet som den bedste strand destination til afslapning og forkæle sig selv på. Men da et stort antal tropper begyndte at ankomme til den nærliggende Ban Sattahip Air Base i 1968, begyndte tingene virkelig at ændre sig i Pattaya. Basen er også kendt som U-Tapao International Airport, hærens base i Sattahip var stærkt bemandet og anvendt af US Air Force under hele Vietnam konflikten.
Sattahip er også stedet for Juksamet Port, hjemsted for den Thai Royal Navy’s største flådebase og en af Thailands få dybtvandshavne. Mellem luft-og flådebasen, boede der tusindvis af soldater. Da militærbaserne bare er 90km fra Pattaya, Strømmede soldaterne til stranden i hobetal hver gang de havde en orlov. Det første hotel, kaldet Nautical Inn, åbnede i 1960 og eksistere stadig i dag. I 1964 åbnede den første bar i Nova Lodge Hotel, baren eksistere stadigvæk den dag i dag.
Mens Vietnam-krigen rasede i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, ankom hundredvis af amerikanske soldater dagligt ind til U-Tapao flybasen for at afholde orlov. Næsten alle af disse soldater tog direkte videre til Pattaya, hvormed der kom et boom i byen af fester, prostitution og eskapisme. Bare forestil dig den tilstand de amerikanske soldater var i fra krigen, og så ankomme til Pattaya – så skulle livet leves.
At opfylde disse soldater behov, blev ferie-industrien og underholdnings-industrien dannet ud fra det mere ydmyge fiskerleje. Thaier fra hele landet, men især fra Issan, flyttede til Pattaya for at arbejde i denne blomstrende og overbærende atmosfære. I de tidlige dage, kostede et hotelværelse omkring 50 cent og kvindligt selskab ikke meget mere. Soldaterne brugte gladeligt deres indtjening og Thaierne tog lykkeligt imod pengene.
I den sydlige ende af stranden åbnede et faldefærdig sted kaldet Marine Bar og det blev hurtigt centrum for Pattaya’s voksende red-light distrikt. Ligeså hurtigt, som de amerikanske soldater blev sendt til Vietnam for at slås, blev dette hedonistisk kvarter udvidet. Et stort antal af værtshuse, barer, natklubber og gogo barer åbnede for at imødekomme de store mængder unge soldater der ankom i en tilsyneladende endeløs strøm.
På trods af sin velfortjent ry som en uhæmmet partysted, var Pattaya ikke kun sex, alkohol og narkotika. Grundlæggende var Pattaya stadig en by med strand og hav og sand og spillede en stor rolle under soldaternes orlov. Den første dykning butik åbnede i denne periode, og tilbød et undersøisk eventyr de mange soldater og deres familier. Nogle af de første kommercielle dykninger i Thailand blev gjort lige ud for kysten af Pattaya blandt de smukke koralrev. Den rene sandstrand, det klare vand og koralrevet, tilbød masser af friluftsliv til afbalancere de natlige aktiviteter. Besøgende kunne leje vandski, slikke sol og tage svømmeture i det klare vand.
Da Vietnam-krigen sluttede i 1975, kom Pattaya i en kort krise. Når alle soldater var væk, måtte mange af de barer, klubber og arbejdere lukke eller finde på noget andet. Desuden var konkurrende strand-destinationer begyndt at dukke op andre steder langs Thailands uendelige kyster, og de kunne tilbyde en helt anderledes stemning end den Pattaya var blevet berømt for.
Men byen overlevede, og nye stimer af besøgende fra hele Asien, Indien og Rusland kom til. Pattaya blev officielt navngivet som en by i 1978 og begyndte at markedsføre sig selv til en bredere vifte af turister. Efter Vietnamkrigen begyndte mange soldater at opholde sig i Pattaya. De giftede sig med thaier, åbnede barer og restauranter og holdt liv i ånden som de amerikanske soldater havde givet byen.
I dag kommer tusindvis af amerikanske soldater stadig til Pattaya hvert år at deltage i en fælles thai-amerikanske militær øvelse kaldet Cobra Gold. Selv om forholdene er anderledes end de var i 1970’erne, så er målet for mange af soldaterne stadig hjertet af det berygtede Pattaya, hvor tingene faktisk ikke har ændret sig så meget.