PrEP – medicin der kan forebygge HIV
PrEP er en forebyggende behandling mod HIV for personer, som ikke har HIV, men som kan blive udsat for smitte. Navnet står for Pre-Exposure Prophylaxis – altså medicin, der tages før en mulig udsættelse for HIV.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler PrEP som en forebyggelsesmulighed til personer med væsentlig risiko for HIV, og behandlingen anvendes i dag i en lang række lande – herunder Thailand.
Omkring 99 procent beskyttelse ved korrekt brug
PrEP er meget effektivt, når medicinen tages som foreskrevet. Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder CDC reducerer PrEP risikoen for at få HIV gennem sex med omkring 99 procent, når behandlingen anvendes korrekt. Beskyttelsen afhænger imidlertid af, at medicinen bliver taget korrekt. Glemte doser kan reducere beskyttelsen.
PrEP forhindrer HIV i at etablere sig og formere sig i kroppen, hvis personen udsættes for virus.
Den almindelige PrEP-tablet
Den mest kendte form for PrEP er tabletter baseret på stoffet tenofovir. WHO anbefaler fortsat oral tenofovir-baseret PrEP som en af de centrale muligheder for HIV-forebyggelse.
En almindelig tabletbehandling består af: Tenofovir disoproxil fumarat (TDF) + emtricitabin (FTC)
Kombinationen blev oprindeligt markedsført under navnet Truvada, men findes i dag i en lang række billigere generiske udgaver. I Thailand sælges eksempelvis forskellige generiske PrEP-præparater med de samme aktive stoffer.
Ved daglig PrEP tages normalt én tablet om dagen.
PrEP kan bruges i en periode
PrEP behøver ikke nødvendigvis være en livslang behandling. For nogle anvendes behandlingen kontinuerligt, mens andre bruger PrEP i perioder, hvor risikoen for HIV er større – eksempelvis i forbindelse med en rejse.
Det betyder, at en person, der normalt ikke vurderer at have særlig risiko for HIV, kan vælge at bruge PrEP omkring et ophold, hvor vedkommende forventer flere seksualpartnere eller sex med personer, hvis HIV-status ikke er kendt.
Det er dog vigtigt, at behandlingen startes i tilstrækkelig tid før en mulig udsættelse for HIV.
Hvor hurtigt fuld beskyttelse opnås afhænger blandt andet af typen af seksuel kontakt og hvilken doseringsmetode der anvendes. Derfor bør opstart og ophør aftales med en klinik.
Man skal testes for HIV inden start
Før PrEP-behandling påbegyndes, skal det kontrolleres, at personen ikke allerede har HIV. Det er vigtigt, fordi de to lægemidler, der anvendes som PrEP, ikke udgør en komplet behandling af en eksisterende HIV-infektion.
Hvis en person har uopdaget HIV og kun tager PrEP-kombinationen, kan virus blandt andet udvikle resistens mod nogle af lægemidlerne. Derfor indgår en HIV-test altid som en central del af opstarten.
Personer, der fortsætter med PrEP over længere tid, skal også HIV-testes regelmæssigt.
Nyrerne bliver også kontrolleret
Inden behandling med almindelig TDF-baseret PrEP kontrolleres normalt også nyrefunktionen. Det sker typisk gennem en blodprøve, hvor blandt andet kreatinin og den beregnede nyrefunktion, eGFR, vurderes.
Tenofovir kan hos nogle mennesker påvirke nyrerne, og derfor foretages der også kontrol under længerevarende behandling. NHS anbefaler både HIV/STI-test, hepatitis B-test og kontrol af nyrefunktionen før start og løbende under PrEP-behandling.
Personer med eksisterende nyreproblemer kan have behov for tættere kontrol eller en anden type PrEP.
Bivirkninger er oftest milde
De fleste mennesker tåler PrEP uden større problemer.
I begyndelsen kan nogle opleve blandt andet:
- løs mave eller diarré
- kvalme eller maveuro
- hovedpine
- svimmelhed eller træthed.
Generne er ofte milde og forsvinder igen.
En mere relevant langtidsbivirkning ved TDF-baseret PrEP er påvirkning af nyrefunktionen, hvilket er en af årsagerne til de regelmæssige blodprøver. Der kan også forekomme en mindre påvirkning af knoglemineraltætheden.
Beskytter kun mod HIV
En vigtig begrænsning ved PrEP er, at behandlingen kun beskytter mod HIV.
PrEP beskytter ikke mod andre seksuelt overførte infektioner som:
- gonoré
- klamydia
- syfilis
- herpes.
Medicinen beskytter heller ikke mod graviditet.
Kondom kan derfor fortsat være relevant, selv om en person tager PrEP. CDC understreger tilsvarende, at PrEP forebygger HIV, men ikke andre seksuelt overførte infektioner.
PrEP og PEP er ikke det samme
PrEP skal heller ikke forveksles med PEP. PrEP tages før en mulig HIV-eksponering.
PEP – Post-Exposure Prophylaxis – er derimod en akut behandling, som kan gives efter en mulig udsættelse for HIV. Hvis eksempelvis et kondom går i stykker, eller man har haft ubeskyttet sex med en person, hvor der kan være HIV-risiko, kan PEP være relevant. PEP skal startes hurtigst muligt og senest 72 timer efter den mulige eksponering.
Flere forskellige former for PrEP
Tabletbehandling er ikke længere den eneste mulighed. WHO anbefaler i dag flere forskellige PrEP-metoder, herunder oral tenofovir-baseret PrEP og langtidsvirkende injektionsbehandling.
For turister i Thailand er den daglige tablet dog fortsat en af de mest tilgængelige og praktiske løsninger.
Og i turistbyer som Pattaya er det muligt at blive undersøgt, få taget de nødvendige prøver og få udleveret PrEP gennem private klinikker.