22. October 2017 - 03:05

Thailandsk politi frygter terror i turistområder
Krig, terror og opstandEn formodet terrorbombe sprang tirsdag i Bangkok. Det får nu thailandsk politi til at udsende terroralarm flere steder i landet, skriver den svenske avis Expressen.

I ferieområdet Pattaya er terrorberedskabet på sit højeste, fortæller den svenske politimand Johan Lökken, der arbejder for thailandsk turistpoliti.

- De har tilkaldt alle politifolk, inklusiv marinekorpset og turistpolitiet. Der vil være omkring 1.500 mand på gaden i aften, siger han til expressen.se.

Ud over marinekorpset og politiet vil militærstyrker også patruljere i Pattaya.

- Det kan være, at de lukker hele hovedgaden og alt i nærheden. Det er sket før, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis det sker igen, siger Johan Lökken.

Ifølge det danske udenrigsministerium bør turister i Thailand være forsigtige.

- Der er en generel terrorrisiko i Thailand, og rejsende opfordres til at udvise forsigtighed særligt, hvor mange mennesker færdes og i nærheden af regerings- politi- og militærbygninger, siger Udenrigsministeriet i sin rejsevejledning.

Læs nærmere på:
- Thailandsk politi frygter terror i turistområder (Berlingske Tidende)
- Stort terrorlarm i Thailand (Expressen.se)
- Fem personer såret af 3 bomber i Bangkok, Thailand (Dansk Thai Website)
Kongerne af Pattaya
Hvert år myldrer danskere til badebyen Pattaya i Thailand, der er kendt for sin omfattende sexturisme. Men hvorfor vælger nogle danskere at bosætte sig midt i et sexdistrikt? Hvad er det, der drager dem? Og er de selv blevet en del af sexindustrien?

Bubber besøger danskere, der driver bar i det, der kaldes "danskergaden" i Pattaya.
Se med når Bubber tager til en af verdens største sexturistdestinationer.

Se 'Danmark ifølge Bubber' torsdag den 9. februar kl. 20:50 på TV2.

Læs nærmere på: Danmark ifølge Bubber (TV2)
Både Bangkok og Pattaya blandt verdens 25 mest besøgte storbyer
TurismeDer bliver rejst på kryds tværs over hele kloden. Og det i stor stil. 980 millioner turister pakkede kufferten i 2011 og mange af dem var storby-rejsende. Men hvor tog de hen? Den nyeste turistopgørelse fra Euromonitor International, der laver forskning på forbrugerområdet, viser, hvilke byer der trak flest besøgende til i 2011. Det skriver vg.no.

Hovedstaden Bangkok har en placering som nummer 5 på listen, mens Pattaya kommer ind på listen som nummer 21.

Ifølge vg.no baserer tallene i Euromonitor-undersøgelsen sig blandt andet på de officielle turiststatistikker og tal fra lufthavne, hoteller og brancheorganisationer. I statistikken registres kun besøg, der varer mindst 24 timer og maksimalt 12 måneder.

Læs nærmere på:
- Her er verdens mest besøgte storbyer (Politiken)
- Her er verdens mest besøkte byer (VG.no)
- Euromonitor International’s Top 100 City Destinations Ranking
10 Timer Til Paradis
Arrangementer og KoncerterInstruktøren Mads Matthiesen, har tidligere gjort sig bemærket med kortfilm på de store festivaler i Venedig, Sundance og Berlin. Nu kommer hans første spillefilm ved navn "10 timer til paradis".

Den 38-årige bodybuilder Dennis vil rigtig gerne finde kærligheden. Han har aldrig haft en kæreste og bor alene med sin mor i en forstad til København. Da hans onkel bliver gift med en pige fra Thailand, beslutter Dennis sig for selv at prøve lykken ved en rejse til Pattaya. Han ved, at hans mor aldrig ville acceptere en anden kvinde i hans liv, så han lyver og påstår, at han skal til Tyskland. Dennis’ naive syn på kærligheden får dog hurtigt store skrammer, og han er tæt på at miste modet, da han helt tilfældigt møder den thailandske kvinde Toi, og de forelsker sig.

10 Timer Til Paradis kommer i biografen den 26. januar 2012.

Der vil være gallapremiere til filmen den 17. januar 2012 i Dagmar Biografen. Der er mulighed for at vinde 2 billetter ved at deltage HER (indtil 11. januar 2012).

Se nærmere:
- Filmens Trailer
- Filmens Facebook-side
Dansker involveret i alvorlig trafikulykke
En dansk forretningsmand var mandag involveret i en dødsulykke i det nordlige Pattaya i Thailand, rapporterer Pattaya One News. Danskeren, der af Pattaya One News identificeres som den 44-årige Michael Frederiksen, kom ikke selv noget til ved ulykken.

Han kørte i en firehjulstrukket Isuzu D-max og kolliderede med en lokal 60-årige motorcykel-taxi-chauffør. Den 60-årige fik voldsomme hovedskader og døde på ulykkesstedet.

Michael Frederiksen har forklaret politiet, at den 60-årige kørte direkte ind foran danskeren, som ikke havde nogen chance for at undgå påkørslen. Politiet siger til Pattaya One News, at den indledende efterforskning indikerer, at ulykken skete af de årsager, som Frederiksen har oplyst til politiet.

Kilde: Pattaya One News og Ekstra Bladet
Uskyldigt kortspil ledte til at 12 personer blev anholdt
KriminalitetChonburi immigrationspoliti tilbageholdte tilligere på ugen 12 personer der blev taget på fersk gerning i at spille kort i en bar på Soi Beokoew.

Oprindeligt var betjentene overbevist om at der var penge involveret i kortspillet, men da de ikke kunne finde nogle beviser på at penge havde skiftet hænder så var der egentlige hellere ingen forbrydelse.

På trods af dette blev gruppen af midaldrende turister og fastboede udlændinge alligevel taget med til immigrationskontoret i Jomtien, hvor de blev advaret mod at deltage i kortspil også selvom der ikke blev spillet om penge. Gruppen afviste beskyldningerne om gambling og lovede at der ikke blev spillet om penge og at de kun spillede for sjov. Gruppen blev herefter løsladt uden nogle sigelser.

Kilde: Pattaya One News
Mogens Sørensen fyldte 60 år
PersonerDer var tirsdag aften den 13/9-2011 fest og glade toner at høre ved Copenhagen Bar i Soi Post Office. Grunden var at en fødselsdagsfest blev afholdt for Mogens Sørensen fra Danmark.

Mogens Sørensen som har boet i Thailand i mange år fyldte 60 år. Familie og venner var mødt op for at ønske Mogens tillykke på dagen.

Kilde: Pattaya People
20 krokodiller slap fri
Dyr og naturTuristerne - også de danske - nyder at komme tæt på krokodillerne i Million Years Stone Park i ferieparadiset Pattaya i Thailand.

Men nu kan nærkontakten blive for meget. Cirka 20 krokodiller i reptilparken slap ud i friheden, da indhegningen brød sammen efter et jordskred, foranlediget af mange dages regn.

Parken har over 100 krokodiller, der normalt holdes i fangenskab og vises frem for turisterne. En stor del af dyrene er dog tilbage 'bag lås og slå' her tirsdag aften, men lokalbefolkningen jagter fortsat nogen.

Så modige turister med jagtinstinket i behold kan skaffe sig råvarerne til en ny håndtaske eller et par støvler ganske billigt.

Kilde: Ekstra Bladet
Pattaya vil af med lummert ry
TurismeIttipol Khunplume har store planer. Borgmesteren i den thailandske badeby Pattaya vil gøre op med byens ry som et tarveligt natklub-paradis og i stedet gøre turistdestinationen til et grønt og bæredygtigt sted. Det skriver Bangkok Post.

Og det er måske ikke nogen tosset ide. For Pattaya er for mange kendt som en udpint og nedkørt turisthul, der er præmie-symbolet på den sexturisme, der desværre også præger billedet af ferielandet Thailand.

Det billede skal et nyt genopretningsprojekt for Pattaya gøre op med. I løbet af de næste 10 år, fra 2012 til 2022, vil de lokale myndigheder bruge knap 3 milliarder kroner på blandt andet at forbedre den offentlige transport, bygge en togforbindelse fra lufthavnen i Bangkok, skabe bedre vandforsyning og spildevandshåndtering, rense strandene og hjælpe økologiske landbrug på vej.

Det overordnede formål er, foruden at ændre den generelle opfattelse af Pattaya, at antallet af turister skal stige fra 5 millioner til 10 millioner. På den måde skal der komme flere penge i byens pengeskab.

Læs nærmere HER
Dansker fundet død
PersonerFredag aften, blev politiet i Pattaya sendt ud til assistance ved et dødsfald i Soi Bongkot. Den afdøde var Ole Christian Nielsen, 46 år gammel, fra Danmark.

Afdøde blev fundet nøgen og det vurderes at afdøde var afgået ved døden 3-4 timer før redningsarbejderne ankom til stedet. Der er intet på stedet som tyder på at afdøde har været udsat for en forbrydelse. På stedet blev der fundet medicin og det antages at dødsårsagen skyldes sygdom.

Afdøde er bragt til Banglamung Hospital for en obduktion.

Læs nærmere og se video på: Pattaya People
P1 i Pattaya: Når far betaler og Det gode liv
De to næste og sidste udsendelser fra P1 i Pattaya er nu blevet tilgængelig på Danmark Radio's hjemmeside.

Andet afsnit, som sendes i radioen den 27. februar 2011, har dette indhold:

Når far betaler.
21-årige Dion fra Silkeborg er med sin far og storebror i Pattaya for anden gang. Han var 14, da de sammen var her sidst. Dengang var Dion en genert dreng uden seksuel erfaring.

Dions storebror og far tog ham med rundt på byens klubber, og da en 25-årig bar-pige viste interesse, aftalte de at købe hende fri for en aften. 'Long Time' som det hedder i det lokale forretnings-sprog. Dion mistede sin mødom hos en go-go pige og hans far betalte.

Noget andet end pigerne i Silkeborg
For Dion føles det lidt ligesom at have en rigtig kæreste.
- Man er sammen gennem lang tid, man hygger sig, man har det sjovt, fortæller Dion. Det er noget andet end pigerne hjemme i Silkeborg, som han har svært ved at komme i kontakt med. I Silkeborg føler han sig forkert og ser akavet ud synes han selv, selvom han på overfladen ligner en pæn, slank, høj, lyshåret og velklædt fyr fra Skandinavien.

Når du kommer hjem til Silkeborg, vil du så fortælle dem om dine oplevelser i Pattaya, spørger vi ham om, da vi møder ham ved Pattayas berømte Walking Street. - Nej, dem holder jeg for mig selv, siger Dion og griner genert.

Udsendelsen kan høres her:
- P1 i Pattaya: Når far betaler

I tredje og sidste afsnit, som sendes den 6. marts 2011, er indholdet dette:

Det gode liv
I denne udsendelse om de fastboende danskere i Pattaya, kan du blandt andre møde Jens, på 64. Han fortæller om fænomenet 'at skære lemmet af' - et fænomen hvor thailandske kvinder skærer penis af deres ægtemænd.

Jens forsøger at forklare hvordan kvinder og mænd kan gå så skævt af hinanden. Ægteskabet i thailand er omgæret af både mystik og status, og er traditionelt set stærkt økonomisk motiveret.

Og kønsrollemønsteret er mildest talt ikke som i Danmark. Jens, der taler flydende thai og har været gift med thaikvinde de sidste 10 år, forsøger at rede trådene ud i spørgsmålet omkring ægteskab i en kultur, der er så anderledes, at kun de færreste af os forstå hvad der egentlig foregår.

Men på trods af de mange forskelle i koder og kultur er de fleste danskere i Pattaya for at leve det gode liv, hvor blandt andet maden, klimaet og religionen er langt mere tiltalende end i Danmark.

Udsendelsen kan høres her:
- P1 i Pattaya: Det gode liv

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Klik her for at blive oprettet som bruger
Klik her hvis du har glemt din brugerkode
Besøgende
Pattaya Portalen ønsker
sudsakhon velkommen.


Brugere online:
handy 1 Dag
Admin 2 Uger
HOJ 2 Uger
basse50 3 Uger
ErikP 6 Uger
BlueEyes21 Uger
shadow25 Uger
Bjarke8533 Uger
Amagerdreng37 Uger
Wardog38 Uger

Brugere online: 0
Gæster online: 1
Antal brugere: 200
Din ip: 54.81.108.205




Replikboks
Du skal være logget ind for at skrive en replik.

02/02-2017 19:37
Jeg har løst problemet ved at fjerne din email-adresse fra din udelukket profil, så du ikke igen modtager meldinger om evt. PB'er.

02/02-2017 19:36
Der er åbenbart en eller anden som har sendt en besked til profilen. Hvem og hvad der er sendt ved jeg ikke.

01/02-2017 15:45
Kære Admin. Jeg vil gerne have at vide hvordan det kan være jeg har modtaget privat besked fra bruger af Thailand Portalen når jeg nu engang er blevet smidt ud ?? Tak.

15/12-2016 09:05
SUK

07/02-2016 09:11
Er der nogen der ved hvornår svejseren har lukket sin spise restaurant , som lå i en sidegade til walkings stret

04/02-2016 20:05
Hele Pattaya beachroad/Jomthien
"stranden" er der beskidt vand, Jomthien er næsten værre..MEN tidligt om morgenen er vandet meget klart...(meget tidlig morgen)

30/01-2016 14:52
Er der nogen der ved hvor den bedste strand er i pattay vi bor på hollyday inn

31/12-2015 23:13
Godt nytår drenge Smile

31/12-2015 11:00
God tur :-)

26/12-2015 20:05
Nyd juledagene, og godt nytår til alle herinde Smile jeg daffer til Pattaya nu Smile

Nyheder
Thailand Portalen
eXTReMe Tracker