Koh Samet ramt af olieudslip

300 soldater fra Thailands hær er blevet udkommanderet til at rengøre en strand på den populære ferieø Koh Samet, efter at olie fra en utæt rørledning er drevet i land mandag. Det skriver Reuters.

Rørledningen sprang læk lørdag, men et tankskib var ved at overføre sin last til et raffinaderi ved Map Ta Phut, og sendte omkring 50.000 liter råolie ud i Thailandbugten. Ifølge rørledningens ejer, PTT Global Chemical, er 5.000 liter olie skyllet op på stranden på Ao Phrao-stranden på den vestlige side af Koh Samet.

Dette bør være den sidste oliepøl, der kommer i land. Den har ramt et hjørne af kysten i nærheden af nogle klipper, fortæller det statslige olieselskab ifølge Reuters i en officiel udtalelse.

Turister i området ved Ao Phrao-stranden er blevet evakueret, men ingen andre strande på Koh Samet er blevet ramt af forureningen. Imens arbejder myndighederne på at inddæmme hovedparten af den store oliepøl, som driver rundt i Thailand-bugten. Den har retning mod strandene ved Phae på fastlandet.

Det vides endnu ikke, hvor lang tid det vil tage at rense strandene på Koh Samet for olie.

Læs nærmere på:
– Olieudslip rammer thailandsk ferieø (BT)
– Oil spill nears Samet island (Bangkok Post)
– Oil spill threatens Rayong beaches (Bangkok Post)

Del budskabet

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*