Thaksin har nicaraguansk diplomatpas

Thailands tidligere premierminister Thaksin, der har fået sit pas annulleret, er angiveligt i besiddelse af et nicaraguansk diplomatpas. Nicaragua har udstedt et diplomatpas til Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra.

I går annullerede udenrigsministeriet i Bangkok Thaksins pas med den begrundelse, at han fra sit eksil har opildnet til de uroligheder og demonstrationer, der førte til optøjer i Bangkok og saboterede et asiatisk topmøde i feriebyen Pattaya i weekenden.

I en regeringserklæring, udstedt i Nicaraguas hovedstad, Managua, hedder det, at præsident Daniel Ortega tidligere i år bad Nicaraguas udenrigsministerium om at udstede et diplomatpas til Thaksin, der så skal fungere som særlig ambassadør, som skal arbejde for investeringer i Nicaragua.

Kilde: Dansk Thai Website

Del budskabet

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*