Konge opfordres til at stoppe politisk uro

Thailands tidligere premierminister, Thaksin Shinawatra, opfordrer nu landets kong Bhumibol Adulyadej til at sætte en stopper for det politiske kaos, der har udløst de seneste måneders voldelige protester.

Kongen er bredt respekteret af thailænderne uanset deres politiske tilhørsforhold, og mange opfatter ham nærmest som en slags gud.

Udmeldingen fra Thaksin kommer, efter at den thailandske regering i går optrappede kampagnen mod ham og hans tilhængere og annullerede Thaksins pas. Begrundelsen var, at han har opildnet til de uroligheder, der i lørdags førte til, at det asiatiske topmøde måtte afbrydes i Pattaya.

– Jeg har opfordret hans majestæt til at gribe ind. Han er den eneste person, der kan gribe ind i denne hændelse, ellers vil volden brede sig, og der vil komme flere konfrontationer, siger Thaksin til fransk tv.

Kilde: Dansk Thai Website

Del budskabet

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*