Demonstranter brød gennem politiets afspærringer

Thailandske demonstranter brød i dag gennem politiets afspærringer ved et topmøde for sydøstasiatiske ledere i den thailandske ferieby Pattaya. Dermed har de for alvor bragt deres kampagne for at få væltet Thailands premierminister, Abhisit Vejjajiva, frem i det internationale søgelys.

Thailandsk politi sværger, at det vil bruge “alle midler” for at fjerne demonstranterne fra det hotel, hvor lederne fra Kina, Japan og 14 andre lande er samlet til et tre dage langt topmøde.

Det sker, efter at premierministerens fire måneder gamle regering i flere måneder har lovet, at den ikke vil tillade landets langvarige politiske uro at få lov til at forstyrre topmødet.

– Vi er ikke kommet for at stoppe topmødet. Vi er kommet for at deltage i topmødet som repræsentanter for det thailandske folk. Abhisit er ikke en lovlig premierminister. Vi vil presse ham til at træde tilbage, siger en af demonstrationens ledere.

I går gennemførte demonstranterne protestmøder i hovedstaden, Bangkok. De insisterer på, at Abhisit kom til magten på udemokratisk vis gennem en domstolskendelse, der fjernede den tidligere premierminister Thaksin Shinawatras allierede fra magten i december i fjor.

Læs nærmere på:
– Berlingske Tidende
– Jyllands-Posten

Del budskabet

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*