Dansker overfaldet og røvet i Thailand

Den 56-årig danske mand Søren Linden – også kaldet Søren Strygejern, og som er medejer af den danske restaurant Copenhagen Bar i Pattaya, blev fredag aften overfaldet og røvet i sit hjem i Thailand.

Da det bankede på døren til Søren Lindens lejlighed i bydelen Soi Bongkot i Pattaya, fredag aften, lukkede han op i den tro, at det var venner, der kom forbi for at besøge ham. Uden for døren stod i stedet for tre thailandske mænd, som overfaldt ham i samme øjeblik, han åbnede døren.

De tre mænd slog og sparkede danskeren, hvorefter de løb med en boks, der indeholdt 700.000 baht, svarende til næsten 110.000 danske kroner, og cirka 50.000 i danske kroner. Den 56-årige Søren Linden lod de ligge blødende på gulvet, da de stak af med byttet. Det skriver den thailandske avis Pattaya City News i dag.

Naboer hørte overfaldet og tilkaldte ambulance og politi. Søren Linden blev straks kørt til Bangkok-Pattaya Hospital, hvor han nu meldes i bedring.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at røveriet var nøje planlagt. De tre gerningsmænd er stadig på fri fod.

Kilde: Dansk Thai Website

Del budskabet

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*