Hajer dræbte fisker ud for Payong sydøst for Pattaya

En fisker blev lørdag morgen (3/9-05) angrebet af 2 hajer ud for Rayong kysten. Offeret var en Cambodjansk fisker, som arbejdede illegalt på en Thailands fiskekutter hjemmehørende i Rayong.

Angrebet fandt sted umiddelbart efter at fiskerne havde trukket deres net hen til båden. Da nettet tilsyneladende var tungt eller hang fast i noget, sprang den cambodjanske fisker i vandet for at undersøge sagen. Umiddelbart efter kom der en masse blod op til overfladen, hvorefter de andre fisker sprang i vandet for at komme deres kollega til undsætning.

Det lykkes at bjerge den forulykket fisker, samt at slå den ene haj ihjel med spyd og store knive. Den anden haj tog flugten. Den Cambodjanske fisker døde dog på vej til hospitalet. Han havde pådraget alt for voldsomme kvæstelser og blodtab efter mødet med hajerne.

Hajer er ikke usædvanlige i farvandet langs sydøst kysten i Thailand. Det er heller ikke usædvanligt med angreb på lokale fisker, muslingdykker og andre som begiver sig ned i dybet. Heldigvis er der dog langt imellem disse angreb, og ikke alle har dødelig udgang.

Nyheder om disse angreb finder sjældent vej til Engelsk sproget nyheds medier. Årsagen skal nok findes i det faktum, at disse nyheder ikke er særlig befordrende for den lukrative turistindustri.

Kilde: Dansk Thai Website

Del budskabet

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*